Ulala https://ulala.dk/ Brains & beauty Tue, 09 Apr 2024 07:19:36 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.7 https://ulala.dk/wp-content/uploads/2018/04/cropped-ulala_flavicon512x512-06-100x100.png Ulala https://ulala.dk/ 32 32 Farvel til uren hud https://ulala.dk/farvel-til-uren-hud/ https://ulala.dk/farvel-til-uren-hud/#respond Tue, 12 Sep 2023 08:37:57 +0000 https://ulala.dk/?p=7301 Uren hud hører ikke kun teenageårene til. Faktisk er det noget langt de fleste oplever igennem hele livet. Uanset alder, er der en række faktorer...

Indlægget Farvel til uren hud blev først udgivet på Ulala.

]]>
Uren hud hører ikke kun teenageårene til. Faktisk er det noget langt de fleste oplever igennem hele livet. Uanset alder, er der en række faktorer der spiller ind, fx hormoner, tilstoppende produkter, luftforurening og for hård rens af huden.

Vi giver her vores bud på den ultimative hudplejerutine, når huden driller. Og husk, at vedholdenhed er nøgen til succes, også når det gælder hudpleje 💘

1. Rens
Vi anderkender, at det kan være fristende, at rense huden helt vildt, for så må urenhederne jo blive renset væk? Men nej, sådan fungerer vores hud desværre ikke. Hvis du bruger skrappe renseprodukter, vil du faktisk ofte gøre problemet endnu værre. En god rens er en blid rens, der renser uden at udtørre og irritere din hud.

Du bør rense din hud morgen og aften. Vi anbefaler rensemælk om aftenen og en gel om morgenen. Bruger du foundation, kan det være, at du skal rense huden to gange, for at få alt med. Tjek din rondel for overskydende makeup og snavs. Vi anbefaler at du bruger din rense på tør hud, da du derved opnår den fulde effekt af produktet, som godt kan blive “udvandet” en smule, når du påfører det den våde hud.

 MorgenCleansing Gel fra AiiA Care eller Gel Cleanser fra Laponie.
tip: Lad din gel-rens sidde et par minutter inden du renser den af for ekstra effekt

Aften:mild facial cleansing milk fra grums eller Milk Cleanser fra Laponie.

2. Balancing Mist
Efter din rens anbefaler vi et par spray med Balancing Mist fra Laponie. Den indeholder ection, som virker reparerende på din hudbarriere og har anti-inflammatoriske egenskaber. Du kan også bruge mist’en som setting spray når du har lagt makeup 💦

4. Ansigtscreme
Nu til din dagcreme. Dit valg afhænger af din hudtype, vi antager du har uren hud, men er din hud fedtet eller tør, eller bare helt almindelig uden at være hverken fedtet eller tør?
Tør hud: DAY fra Purely Professional eller Day Care Dry Skin fra Aiia Care
Fedtet hud: Face Cream fra Laponie
Almindelig hud: Du er heldig og har frit valg på alle hylder

Vi ved at det kan være svært at vælge den helt rigtige ansigtscreme, derfor står vi klar til at hjælpe dig på info@ulala.dk 💘 Beskriv din hud og så finder vi sammen de rette produkter til dig.

5. Solfaktor
Rigtig mange solfaktorer indeholder ingredienser der stopper dine porer eller irriterer din hud. Det er ikke ideelt,hvis du har uren hud. Da vi hos ulala.dk har sorteret alle de uønskede ingrdienser fra, så er det egentlig meget nemt hos os.

En dagcreme med spf30 er en super daglig beskyttelse, men hvis du skal ud i solen, så skal der lidt mere til og du bør derfor supplere med en solfaktor over din dagcreme. Vi anbefaler at du bruger en spf året rundt. I vinterhalvåret spf30 og i sommerhalvåret spf50. Vores solfaktor fra tyske MUTI fedter ikke og er også rigtig god under makeup. Hvis du bruger solfaktor over din dagcreme, kan du med fordel vælge en lettere dagcreme end normalt, fx denne Face Cream.

Det var alt for denne gang. Vi håber, at du fandt inspiration i vores guide og glæder os til at hjælpe dig med at få det bedste frem i din hud!
Kh Rikke & Ida

Indlægget Farvel til uren hud blev først udgivet på Ulala.

]]>
https://ulala.dk/farvel-til-uren-hud/feed/ 0
Sun is shining https://ulala.dk/blogindlaeg-om-solfaktor/ Thu, 24 Jun 2021 11:26:42 +0000 https://ulala.dk/?p=4440 Vi ved efterhånden alle sammen, at solcreme er et must særligt om sommeren. Men hvordan er det nu lige med de solfiltre? Skal jeg vælge...

Indlægget Sun is shining blev først udgivet på Ulala.

]]>
Vi ved efterhånden alle sammen, at solcreme er et must særligt om sommeren. Men hvordan er det nu lige med de solfiltre? Skal jeg vælge kemisk eller fysisk? Hvad betyder det egentlig at solcremen er vandfast? Og hvad vil det sige at en solcreme er SPF30? Vi har forsøgt at dykke lidt ned i det og give jer svar på nogle af de spørgsmål I (og vi) kunne have om solcreme.

Hvordan virker solcreme, og hvad er et solfilter

Solcreme beskytter dig mod solens skadelige stråler, ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. En god solcreme beskytter både mod UVA og UVB stråler. Det er solfiltret i solcremen der beskytter din hud. Solfiltre kan enten være et fysisk- eller et kemisk solfilter. Det fysiske solfilter lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer solens stråling, det kemiske trænger ind i huden og absorbere de ultraviolette stråler, som de via en kemisk proces omdanner til varme, der sendes ud i luften gennem huden.

Men uanset hvor meget solcreme du tager på, vil en mindre del af strålingen altid trænge ind i huden.

Fysisk vs. kemisk solfilter

Fysiske solfiltre kaldes også mineralske filtre, efterlader som sagt et hvidligt lag på huden og kan være lidt mere bøvlede at få smurt ud. Der findes kun 2 godkendte fysiske UV-filtre, nemlig zinkoxid og titaniumdioxid.
Kemiske solfiltre kaldes også organisk solfiltre, og de kan ikke ses på huden. Der findes kun disse 4 godkendte kemiske solfiltre:

Bis-ethylhexyloxyphenol methoxyphenyltriazine, Diethylhexyl butamido triazone, Diethylamino hydroxybenzoyl hexyl benzoate og Ethylhexyl triazone.

Hvert solfilter har sine egenskaber, og derfor vil du også finde en blanding af filtrene i din solcreme, ellers kan man ikke opnå en ordentlig beskyttelse, og jo højere solfaktor jo flere af filtrene vil du støde på.

Hvorvidt du skal vælge en solcreme med kemisk eller fysisk filter, eller måske en blanding, det er en smagssag. Begge dele beskytter lige godt!

UVA /UVB

Solens stråler består af flere typer stråler, synlige og usynlige. Sollyset kan vi se, men vi kan ikke se den varme infrarøde stråling, eller UV-strålerne. UV-stråling består af både UVA, UVB og UVC-stråler. UVC-stråler hører vi ikke så meget om, da de bliver stoppet af ozonlaget, det er kun UVA og UVB der når jorden.

UVA strålerne udgør 95% af de ultraviolette stråler der rammer jorden, og de findes hele året. UVA giver ikke solskoldninger, men de ælder huden og kan ødelægge hudens DNA.

UVB udgår de sidste 5% af de ultraviolette stråler. De kan trænge igennem overhuden og det er UVB der gør dig solbrændt, men også solskoldet.

UV-indekset

UV-indekset beskriver hvor meget af solens UV-stråling der er rundt omkring i verden på et bestemt tidspunkt. Jo højere UV-indeks, jo mere skal du beskytte din hud. UV-indekset går fra 1- 15, hvor 1 er meget svag sol og over 10 er ekstrem stærk sollys. Du skal beskytte din hud når UV-indekset er 3 eller derover, i Danmark er det typisk mellem kl.12-15 fra april til september.


SPF

SPF står for Sun Protection Factor, og alle solcremer skal være mærket med et faktortal og virkningen skal kunne dokumenteres.

Solfaktoren finder man frem til, ved at måle hvor meget stråling der skal til for at give rødme i huden med solcremen på, i forhold til hvor meget stråling der skal til uden solcreme. Faktortallet er dog vejledende da det afhænger både af vejret, hudtypen, tidspunkt på dagen, hvor meget solcreme man har taget på osv.

Hvor meget solcreme

Hvis en solcreme skal være effektiv, skal den bruges i rigelige mængder og smøres let ind i huden cirka 20 minutter inden ophold i solen.

En undersøgelse i 2004 viste at 65% af danskerne ikke vidste hvor meget solcreme man skulle bruge, og hvis man ikke bruger nok solcreme, reduceres solcremens virkning. En SPF 16 beskytter med SPF 2 hvis er kun bruges 1/4 af den anbefalede mængde1.

For at opnå den beskyttelse solcremen lover, skal en voksen bruge 40ml solcreme til at dække kroppen. Børn skal bruge ca det halv.

En god tommelfingerregel er: En god håndfuld solcreme til én krop. Eller for de voksne: 1 teskefuld pr. arm og ben, 1 teskefuld til kroppens forside og 1 til bagsiden – samt 1 til ansigt, nakke og ører.

Hvad betyder det egentlig at en solcreme er vandfast?

Hvis en solcreme er vandfast betyder det, at den er blevet testet sådan:

Huden smøres i solcreme og hvis der efter 2 x 20 min badning er minimun 50% af solbeskyttelsen tilbage kan solcremen betegnes som vandfast. Hvis der efter 4 x 20 min badning er minimum 50% af solbeskyttelsen tilbage kan solcremen betegnes som MEGET vandfast.

Solcremers holdbarhed?

Hvis solcremer opbevares ved stuetemperatur, er holdbarheden typisk to til tre år i uåbnet tilstand, og typisk 12 måneder efter åbning. Hvis solcreme udsættes for høj varme vil produktet miste sin virkning med tiden. Hvis solcremen er blevet beskidt, skifter farve eller lugter, skal den smides ud.

Reef-safe

Nogle typer solfiltre er skadelige for koraler og derfor dukker der flere og flere koralvenlige solcremer op. Solcremerne omtales gerne som Reef Safe, Koralvenlig osv. Det betyder dog ikke at solcremerne ikke indeholder stoffer, som kan være hormonforstyrrende og allergifremkaldende.

Særlig disse 2 filtre er kendt for at være skadelige for koraller:

Ethylhexyl methoxycinnamate / octinoxate

octinoxate Benzophenone-3 /  oxybenzone

Og ellers husk alle solrådene:

  • Undgå solen mellem klokken 12 og 15
  • Skygge, tøj og solhat er god solbeskyttelse
  • Børn er særligt udsatte for sol. Børn under 1 år skal være i skygge. Større børn skal også gerne have anden primær solbeskyttelse end solcreme.
  • Brug den rigtige faktor. Minimum faktor 15 i Danmark og minimum faktor 30 i lande, hvors olen er stærkere. Husk også ekstra faktor, hvis du er på/ved vandet.
  • Brug en hel håndfuld solcreme, fordel det godt, og smør ind over flere omgange for at få tilstrækkelig beskyttelse.
  • Husk at gensmøre jævnligt, og særligt hvis du sveder meget, bader, tørrer dig i håndklæde og andet, der får solcremen til at forsvinde

Rigtig god sommer
Klem fra Rikke og Ida

1https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/2/212/1385247500/fakta_solcreme.pdf

Kilder / læs mere:
https://www.astma-allergi.dk/-/sadan-undgar-du-allergi-fra-din-solcreme?inheritRedirect=true
https://eksem.astma-allergi.dk/kontakteksem/solcreme/goderaad
https://kemi.taenk.dk/bliv-groennere/kemiluppen-opdateres-med-nye-mistaenkt-hormonforstyrrende-stoffer
https://kemi.taenk.dk/gode-raad/miljoevenlig-solcreme-hvad-skal-du-kigge-efter
https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/2/212/1385247500/fakta_solcreme.pdf
https://www.ecolabel.dk/da/forbruger/skoenhed-og-pleje/forstaa-forskellen-paa-fysiske-og-kemiske-filtre-i-solcreme
https://www.apoteket.dk/sundhed/boern/solcreme-til-boern
https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/undervisningsmaterialer/kemi-fordi/produkter/foran-spejlet/solcreme/

Indlægget Sun is shining blev først udgivet på Ulala.

]]>
Natur vs. kemi https://ulala.dk/natur-vs-kemi/ Sun, 20 Dec 2020 10:20:53 +0000 https://ulala.dk/?p=2446 Naturen er skøn, og for tiden vinder produkter med naturlige ingredienser frem i stor stil. Vi vil gerne kigge lidt ind på, hvad det betyder,...

Indlægget Natur vs. kemi blev først udgivet på Ulala.

]]>
Naturen er skøn, og for tiden vinder produkter med naturlige ingredienser frem i stor stil. Vi vil gerne kigge lidt ind på, hvad det betyder, at en ingrediens er naturlig i modsætning til kemisk, og hvad det betyder for det endelige produkt.

Hos Ulala har vi sat nogle kriterier op for, hvilke produkter vi vil have i shoppen. At produkterne skal være naturlige, er ikke et af kriterierne, og det vil vi gerne fortælle lidt mere om. Indledningsvist er der ingen definition på, hvornår et produkt er naturligt, men en løs tolkning må være, at produktet alene indeholder ingredienser, som er af naturlig oprindelse. Det kan fx være olier, bivoks og vand. Alt sammen ingredienser, som du og jeg kan indkøbe og blande sammen til et lækkert hudplejeprodukt.

I takt med, at mange i stigende grad har fået fokus på at passe på miljø, krop og sind, har kemi fået et dårligt ry. Ordet i sig selv har fået en negativ klang, og mange syntes, at det lyder rigtig godt, når et produkt er “fri for kemi”. Det er dog ikke berettiget. Kemi kan være godt, og kemi kan være skidt. Men det kan naturlige ingredienser også. Mere om det straks nedenfor.

En udbredt misforståelse er, at produkter der alene indeholder naturlige ingredienser og dufte, ikke er allergifremkaldende eller irriterer huden. Det er imidlertid sådan, at en lang række naturlige stoffer er lige så allergifremkaldende som parfume, og faktisk også klassificeres som parfume. Det gælder f.eks. for æteriske olier som jasmin, lavendel, rose, kamille og citrus. Det er alle stoffer, der dufter dejligt og ofte lovprises for deres indhold af vitaminer eller “beroligende effekt”, men som egentlig slet ikke egner sig til at blive efterladt på din hud, da de kan forårsage hudallergi og allergiske reaktioner.

Den helt store forskel på et produkt med naturingredienser og ingredienser fremstillet i et laboratorie er, at i et laboratorie har du fuld kontrol over produktets aktive indholdsstoffer. Det har du ikke i samme grad ved de naturlige ingredienser, som kan være forurenet fra andre stoffer. Astma og Allergi udtaler i den forbindelse følgende:

Med naturlige ingredienser har producenten mindre kontrol over, hvilke stoffer der ender i det endelige produkt, fordi indholdsstofferne kan indeholde “forureninger” fra andre stoffer. Med syntetisk fremstillede ingredienser er der en høj grad af kontrol, og man ved lige præcis, hvad det enkelte stof er skabt af, fordi det er blandet i et laboratorium.

En anden rigtig klog pige, vi gerne vil fremhæve, er @cecilia.demant. Cecilia er uddannet kemisk ingeniør og er super passioneret omkring makeup og hudpleje og har en dyb og bred viden om hudpleje og kosmetik. Cecilia har i forbindelse med baggrunden for, hvorfor kemi er rigtig godt i forbindelse med hudpleje, udtalt følgende:

Én af årsagerne er, at kroppen ikke kan kende forskel på et kunstigt og et naturligt molekyle hvilket betyder, at rene stoffer er lige effektive (eller ineffektive) uanset deres oprindelse.

Efter at have dykket ned i emnet, er det vores klare opfattelse, at naturligt ikke er bedre end kemisk. Du får et langt renere produkt, når du producerer dit produkt i et laboratorium. De naturlige ingredienser er ofte også forbi et laboratorium, netop for at sikre, at deres kvalitet er som ønsket. Det er derfor rigtig fornuftigt, ikke at lade sig forblænde af det naturlige image og fordømme det kemiske. Kemi er ikke nødvendigvis skidt. Hold f.eks. i stedet øje med indholdet af parfume, inkl. æteriske olier og naturlige duftstoffer. Det er som nævnt allergifremkaldende på lige fod med parfume og bliver ofte (uberettiget) lovprist som en naturlig ingrediens, uden at kommentere på de negative effekter ingrediensen kan have.

Hvis du ikke har tid til at holde øje med ingredienslisterne på dine produkter, kan du selvfølgelig vælge den nemme løsning, og shoppe her hos os 😉

Klem fra Rikke & Ida.

Indlægget Natur vs. kemi blev først udgivet på Ulala.

]]>
Beat it! https://ulala.dk/beat-it/ Sat, 29 Aug 2020 20:40:56 +0000 https://ulala.dk/?p=3948 Hos Ulala.dk tjekker vi alle ingredienslister grundigt og går i en stor bue uden om produkter med mikroplastik. Men hvad er mikroplastik, hvilken skade gør...

Indlægget Beat it! blev først udgivet på Ulala.

]]>
Hos Ulala.dk tjekker vi alle ingredienslister grundigt og går i en stor bue uden om produkter med mikroplastik. Men hvad er mikroplastik, hvilken skade gør det egentlig og hvor kommer det fra?

Mikroplastik kalder man alle plastikstykker der er mindre end 5 mm, men det meste mikroplastik er meget mindre, det er som regel så småt at man ikke kan se det.

Mikroplastik kommer fra mange forskellige steder. I kosmetiske produkter ser man det tit som skrubbemiddel i ansigts- og bodyscrubs, men vi har også fundet det i produkter som fyldstof, fx. i mascara og foundation. Ifølge 5 Gyres, der arbejder for at stoppe plastikforurening, kan en enkelt tube ansigtsscrub indeholde mere end 330.000 stykker mikroplastik. Miljøstyrelsen udgav i 2018 en rapport hvor det fremgår, at det dog kun er en lille del af mikroplastikken, som ret faktisk ender i havene. Rensningsanlægene fanger heldigvis 98-99%, men det betyder stadig, at 1-2 % ender i havene. I 5 Gyres eksempel med 330.000 stk mikroplastik i en ansigtsscrub, ville det betyde, at 3.300 – 6.600 stykker mikroplastik ender i vores vandløb.

I Nordsøen og Storebælt har man da også fundet mikroplastik i sild, rejer, sæler, torsk, hvilling og muslinger. Mikroplastik i fisk, er en af måderne hvorpå mikroplastikken ender hos os mennesker. Men derudover, er det rapporteret, at mikroplastik er fundet mange andre steder end i havet, det er fundet i honning, øl, sukker og drikkevand og man kan finde det som små partikler i luften. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at tidsskriftet Environmental Science and Technology kan fortælle, at et menneske i gennemsnit spiser 50.000 stykker mikroplastik om året. Miljøstyrelsen skriver dog på deres hjemmeside, at der ikke umiddelbart er grund til at tro, at mikroplastik “udgør et sundhedsproblem” (pyha), men også at de sundhedsmæssige effekter hos mennesker og dyr ikke er særlig grundigt undersøgt.

Det er svært helt at undgå mikroplastik, hvis du vil kigge efter det på indgredienslister skal du kigge efter stofferne:
Polyethylen (PE), Polyethylentereftalat (PET), Polypropylen (PP), Polymethylmethacrylat (PMMA), Polytetrafluorethylen (PTFE) og Polyamid (PA).
Stoffer findes både i flydende og fast form, og når de er flydende er det ikke mikroplastik, men det kan ikke læses af ingredienslisten hvilken type der er brugt.
Når et firma tilsætter mikroplastik til et produkt, så det kan ses på ingredienslisterne kalder man det for primær mikroplast. Ifølge Miljøstyrelsen, udgør primær mikroplast kun 1% af det mikroplast der ender i havene. De sidste 99% kommer fra slid af store plastikstykker. Dæk er den helt store synder, men maling, skosåler, tøjvask, svampe og klude udleder også mikroplastik.

Hvis du vil forsøge at undgå mikroplastik kan sørge for, at købe tøj af naturmaterialer som fx. bomuld, uld, hør og silke, da nogle syntetiske materialer indeholder plastik (polyester, nylon og acryl indeholder plastik.) Du kan sørge for at vælge produkter, der er mærket med Svanemærket eller EU-blomsten, du kan tjekke dine produkter med app’en “beat the microbeat” og du kan købe dine produkter hos os her på Ulala.dk 🙂

Hvis du vil gøre mere kan du læse Grøn forskels “10 tips til at reducere dit forbrug af plastik”. Og hvis du vil læse mere kan du besøge Beat the Microbeat, Miljøstyrelsen, Tænk & Plastic change .

Klem fra Rikke & Ida.

Indlægget Beat it! blev først udgivet på Ulala.

]]>
Helo sunshine! https://ulala.dk/helo-sunshine/ Wed, 05 Aug 2020 02:03:00 +0000 http://www.ulala.dk/?p=140 Sommer betyder, alle andre år, sol! Men de næste par dage lover meteorologerne oprejsning. Selvom du har savnet solen, og den (forhåbentlig) endelig kigger frem,...

Indlægget Helo sunshine! blev først udgivet på Ulala.

]]>
Sommer betyder, alle andre år, sol! Men de næste par dage lover meteorologerne oprejsning. Selvom du har savnet solen, og den (forhåbentlig) endelig kigger frem, så nyd den med respekt.

Der er vist ingen der er i tvivl om, at det ikke er sundt at blive solskoldet, men solens stråler er ikke kun skadelige på den måde. Selv når solen ikke skinner kan dens stråler være skadelige for udseendet af din hud, solens stråler er nemlig med til at ælde huden langt hurtigere, end hvis du ikke var blevet udsat for dem.

Lidt forsimplet kan solens stråler deles op i to forskellige slags: UVA og UVB stråler. UVA strålerne ælder din hud, mens UVB strålerne brænder din hud og forårsager solskoldninger. Du kan huske det sådan: UVA = Age og UVB = Burn. Det er derfor det er vigtigt, at du vælger en solfaktor, der beskytter din hud imod både UVA og UVB-stråler.

Solcreme er det bedste anti-age produkt du kan investere i, og hvis du bruger en dagcreme uden solfaktor i, bør du supplere med en solfaktor. Solfaktoren kan tilføjes som sidste step, inden du lægger makeup. I dag findes der nogle rigtig gode solfaktorer til ansigtet, så du ikke behøver vælge mellem solfaktor eller at skinne og klistre resten af dagen. Vi bruger selv solfaktoren fra MUTI, som du kan få med faktor 30 og 50, og den er selvfølgelig helt uden problematiske stoffer. Du kan finde den her.

Hvis du er gravid er der mange ting at tage hensyn til, men husk også at beskytte din hud mod solens stråler. Gravide har en forhøjet risiko for at få permanente pigmentpletter, hvis ikke de bruger solbeskyttelse. Pigmentpletterne viser sig som brune pletter eller plamager i ansigtet, for nogle forsvinder de igen efter graviditeten, mens andre har “glæde” af dem resten af deres liv. De kommer typisk på overlæben, i panden eller på kinderne. Hvis du fx er arveligt disponeret for at få pigmentpletter, vil brug af solfaktor sandsynligvis ikke kunne stoppe dannelsen af pletterne, men du kan sikre, at tilstanden ikke forværres.

Hvis uheldet skulle være ude, og du bliver solskoldet, så har du brug for at lindre din hud og give den optimale betingelser, så den kan hele bedst muligt. Det gør du med beroligende, fugtgivende og reparerende produkter. Her er vores bud på, hvordan du giver den solskadede ansigtshud de optimale betingelser for at komme sig:

  • Brug en fugtgivende spray, fx. denne Toner Spray der udover at tilføre fugt virker kølende hvis den opbevares i køleskabet
  • Påfør efterfølgende en beroligende creme / gel / lotion / serum. Fx. dette Calming Treatment som er en beroligende og reparerende behandling
  • Afslut evt. med en fed creme til at holde på fugten. Det kunne fx. være denne All-Around Balm

Vi håber I klemmer en masse sol ud af de sidste sommerdage!

Klem fra Rikke & Ida

Indlægget Helo sunshine! blev først udgivet på Ulala.

]]>
Skal det lugte af noget? https://ulala.dk/blogindlaeg-om-parfume/ Thu, 20 Feb 2020 08:32:00 +0000 https://ulala.dk/?p=3148 Du har måske hørt om de 26 deklarationspligtige parfumestoffer? Det er 26 stoffer som Ifølge kosmetikbekendtgørelsen skal fremgå af emballagen, hvis de findes i en...

Indlægget Skal det lugte af noget? blev først udgivet på Ulala.

]]>
Du har måske hørt om de 26 deklarationspligtige parfumestoffer? Det er 26 stoffer som Ifølge kosmetikbekendtgørelsen skal fremgå af emballagen, hvis de findes i en vis koncentration. Det er stoffer mange har allergi overfor, enten fordi de er meget allergifremkaldende, eller fordi de anvendes hyppigt.

Udover de 26 stoffer findes der et utal af naturlige parfumestoffer, fx. æteriske olier. Det lyder umiddelbart meget bedre, både at de er naturlige og at de ikke er på listen over de 26 deklarationspligtige stoffer, men det gør dem desværre ikke mindre allergifremkaldende og de er på lige fod med alle andre parfumestoffer med til at øge riskoen for at du udvikler parfumeallergi. Æteriske olier har en masse andre gode egenskaber og er fantastiske til fx aromaterapi, men det betyder desværre ikke, at du får den samme virkning hvis de indgår i de produkter du smører på din hud, og hvis du har sensibel hud, risikerer du tilmed, at din hud reagere på dem.

Men hvad så, savner du at dine produkter dufter af blomster?
Cocktaileffekten, eller kombinationseffekten som den også kaldes, omtales mest i forbindelse med hormonforstyrrendestoffer, men problemet er fuldstændig det samme for allergifremkaldende stoffer, som fx. parfume. Det betyder, at er der bare en lille smule parfume i dit renseprodukt, i din ansigtscreme og i din makeup, så har du pludselig påført en hel del parfume, uden selv at have valgt den. Hvis du savner duft, så anbefaler vi, at du i stedet for bruger din parfume, men kun på dit tøj. På den måde får du duft uden at udsætte din hud for unødvendige allergener, og du kan tilmed selv vælge hvad du vil dufte af.

Vi savnede selv parfumen i starten, men bare rolig, vi lover, at du hurtigt vender dig til den forandring.

Det kan være en jungle at finde rundt i ingredienslisterne på dine hudplejeprodukter, men du kan tjekke hvorvidt ingredienserne er allergifremkaldende i Astma-Allergi Danmarks søgemaskine her: https://www.astma-allergi.dk/kemilex

Det er et stor mas at tjekke alle ingredienserne, og det er da også derfor vi i sin tid startede Ulala. Vi ville gerne lave en shop hvor du trygt kan købe alle produkter uden at skulle bruge tid på at tjekke ingredienserne for fx. skjult parfume. Det betyder at du hos os selvfølgelig ikke finder nogen af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer, og heller ingen af de naturlige.

Indlægget Skal det lugte af noget? blev først udgivet på Ulala.

]]>
Baby it’s cold outside! https://ulala.dk/baby-its-cold-outside/ Sun, 13 Oct 2019 13:21:32 +0000 https://ulala.dk/?p=3145 Med efteråret og vinteren kommer også en stor ændring i temperatur og luftfugtighed. Derfor bør du også ændre dine hudplejerutiner en smule, så de er...

Indlægget Baby it’s cold outside! blev først udgivet på Ulala.

]]>
Med efteråret og vinteren kommer også en stor ændring i temperatur og luftfugtighed. Derfor bør du også ændre dine hudplejerutiner en smule, så de er tilpasset den koldere og mere tørre luft. Skiftet mellem sommer og efterår kan være hård ved din hud, temperaturen uden for er faldet væsentligt, og temperaturskiftet mellem ude og inde er nu også stort og medvirkende til, at din hud afgiver en masse fugt og lettere bliver tør.

Hvis du har en god hudplejerutine året rundt, kan du let tilpasse din rutine til sæsonerne. En god renserutine og fugtrutine er vigtige uanset årstid. Alle hudtyper bliver påvirket af temperaturskiftene mellem årstiderne, men nogle er mere tilbøjelige til at reagere end andre, fx hvis du har rosaeca eller akne. Hvis du har en god basisrutine året rundt, kan du let tilpasse mængden af fx fugtgivende masker eller ansigtsolie, og derved forsøge at undgå en reaktion. For at kunne gøre dette, skal du vide hvordan dine produkter virker. Vi har her kort beskrevet, hvordan en basishudplejerutine kan se ud, og hvordan du kan regulere din rutine når temperatur og luftfugtighed falder.

Rens
Start med at rens din hud. Din rens skal tilpasses din hudtype, men uanset hvordan din hud er, skal du sikre, at din rens alene fjerner døde hudceller og snavs, din rens skal ikke strippe din hud for fugt. Hvis du føler, at din hud er stram og tør efter du har afrenset, så bør du finde en mindre skrap rens. Om vinteren kan vi især anbefale, at du bruger en olierens. Det er simpelthen helt fantastisk hvad den kan gøre for din hud, og så skal du ikke skylle af med varmt vand, men blot rense den af med en fugtig vatrondel eller en musselinklud. Så hvis du ikke allerede har prøvet en olierens, har du virkelig noget til gode.

Vi er vildt begejstrede for ansigtscrub + maske fra grums. Den fjerner effektivt døde hudceller, men tilfører samtidig en masse fugt til din hud, da den samtidig fungerer som en fugtgivende maske. Brug den et par gange om ugen hvis du vil gøre noget godt for din hud. Masken er særligt god om vinteren, da den indeholder ingredienser der både er fugtgivende og fugtbevarende.

Toner
Når du har renset din hud, så brug en toner spray. Sprøjt et par gange henover ansigtet og lad sprayen tørre et minuts tid. Toner spray er en god måde at afslutte din renserutine, der er ofte beroligende og udglattende ingredienser i, det er også hovedingredienserne i den toner spray du finder hos os. Toner spray’en gør din hud klar til næste step: fugt.

Fugt
Efter toneren, bruger du din ansigtscreme og evt. din øjencreme. Dine øjenområder er særligt sensitive, men ikke alle har brug for en decideret øjencreme. Det afhænger også af, hvilken ansigtscreme du bruger.

Ansigtscremen tilfører, sammen med din toner spray, fugt til din hud. For at låse fugten inde, kan du bruge en ansigtsolie. Ansigtsolien er her nøglen til en let tilpasning til årstiderne. Om vinteren kan du når du oplever at dine kinder bliver tørre, bruge 1-2 ekstra dråber olie til de udsatte områder, ligesom du kan give din hud et boost, ved at tilføje ekstra olie i din aftenrutine.

Sol
Til sidst skal du bruge en solfaktor. En god ansigtssolfaktor fungerer fint under din makeup. En almindelig solfaktor er ofte tyk og lidt fedtet i konsistensen, så det kan betale sig, at investere i en solfaktor dedikeret til ansigtet. Solfaktoren bør minimum være faktor 30, og her er det vigtigt at vælge en solfaktor med både UVB og UVA beskyttelse.

Husk også altid på, at fugt kan tilføres både via din hudplejerutine og ved at drikke masser af vand i løbet af dagen.

Klem, Rikke & Ida

Indlægget Baby it’s cold outside! blev først udgivet på Ulala.

]]>
Velkommen hos Ulala https://ulala.dk/velkommen-hos-ulala/ Wed, 05 Jun 2019 10:30:29 +0000 https://staging.ulala.dk/?p=1269 Indlægget Velkommen hos Ulala blev først udgivet på Ulala.

]]>

Hej, og velkommen til Ulala. Vi har glædet os vildt til at byde dig indenfor, og give dig et sted vi selv har manglet: En shop der kun forhandler produkter med omtanke for krop og jord <3

Hos os skal du kunne bruge alle vores produkter uden bekymring. Alle produkter på shoppen er uden hormonforstyrrende stoffer, allergifremkaldende stoffer og miljøbelastende ingredienser som mikroplastik. Nedenfor har vi skrevet lidt mere om de tre grupper af problematiske tilsætningstoffer vi har valgt at sortere fra.

Hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrende stoffer findes i mange af dine dagligdagsprodukter. Det kan være i dine hudprodukter, din makeup, shampoo og endda i din mad.

Hormonforstyrrende stoffer og stoffer der er mistænkte for at være hormonforstyrrende, er ofte tilladt i små mængder. Problemet opstår når du bruger flere produkter med små mængder hormonforstyrrende stoffer dag ud og dag ind, for som Rikkes farmor ville sige, “mange bække små, gør en stor å”. Stofferne hober sig op og de små mængder kan derved få betydning.

Hos Ulala.dk tillader vi ingen produkter med hormonforstyrrende stoffer, det gælder selv produkter med minimale mængder.

Parfume

For at sikre, at alle kan anvende produkterne på vores hjemmeside uden at bekymre sig om allergifremkaldende stoffer, har vi valgt alene at føre produkter der ikke indeholder parfume. Det gælder både naturlige og kemisk fremstillede dufte. Det har vi valgt da naturlige dufte, ofte i form af æteriske olier, er ligeså allergifremkaldende som kemisk fremstillede dufte.Vi tjekker alle ingredienslister og sorterer samtlige produkter fra, hvor parfumestoffer er anvendt.

Du kan læse mere om reglerne for parfume i hudpleje og makeup i Miljøstyrelsens Parfumenotat her.

Miljøet

Mikroplastik har intet andet formål end at fylde i produkterne. Og så alligevel ikke, for helt ingenting er det jo ikke. Problemet med mikroplast opstår, når du skylder produktet af, for så ender din mikroplastik i dit badevand og ude i miljøet. Vi gør derfor hvad vi kan, for at undgå mikroplastik, og så forhandler vi naturligvis kun produkter, der ikke indeholder mikroplastik.

Hvis du selv ønsker at undersøge om dit yndlingsprodukt indeholder mikroplastik, så tjek beatthemicrobead.org

 

Vi håber at du finder nogle produkter på siden, som du kan lide. Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer.

God fornøjelse!

Klem fra Rikke & Ida

 

Indlægget Velkommen hos Ulala blev først udgivet på Ulala.

]]>