Skip to main content
AnsigtsplejeGraviditetSol

Helo sunshine!

By 05/08/2020No Comments

Sommer betyder, alle andre år, sol! Men de næste par dage lover meteorologerne oprejsning. Selvom du har savnet solen, og den (forhåbentlig) endelig kigger frem, så nyd den med respekt.

Der er vist ingen der er i tvivl om, at det ikke er sundt at blive solskoldet, men solens stråler er ikke kun skadelige på den måde. Selv når solen ikke skinner kan dens stråler være skadelige for udseendet af din hud, solens stråler er nemlig med til at ælde huden langt hurtigere, end hvis du ikke var blevet udsat for dem.

Lidt forsimplet kan solens stråler deles op i to forskellige slags: UVA og UVB stråler. UVA strålerne ælder din hud, mens UVB strålerne brænder din hud og forårsager solskoldninger. Du kan huske det sådan: UVA = Age og UVB = Burn. Det er derfor det er vigtigt, at du vælger en solfaktor, der beskytter din hud imod både UVA og UVB-stråler.

Solcreme er det bedste anti-age produkt du kan investere i, og hvis du bruger en dagcreme uden solfaktor i, bør du supplere med en solfaktor. Solfaktoren kan tilføjes som sidste step, inden du lægger makeup. I dag findes der nogle rigtig gode solfaktorer til ansigtet, så du ikke behøver vælge mellem solfaktor eller at skinne og klistre resten af dagen. Vi bruger selv solfaktoren fra MUTI, som du kan få med faktor 30 og 50, og den er selvfølgelig helt uden problematiske stoffer. Du kan finde den her.

Hvis du er gravid er der mange ting at tage hensyn til, men husk også at beskytte din hud mod solens stråler. Gravide har en forhøjet risiko for at få permanente pigmentpletter, hvis ikke de bruger solbeskyttelse. Pigmentpletterne viser sig som brune pletter eller plamager i ansigtet, for nogle forsvinder de igen efter graviditeten, mens andre har “glæde” af dem resten af deres liv. De kommer typisk på overlæben, i panden eller på kinderne. Hvis du fx er arveligt disponeret for at få pigmentpletter, vil brug af solfaktor sandsynligvis ikke kunne stoppe dannelsen af pletterne, men du kan sikre, at tilstanden ikke forværres.

Hvis uheldet skulle være ude, og du bliver solskoldet, så har du brug for at lindre din hud og give den optimale betingelser, så den kan hele bedst muligt. Det gør du med beroligende, fugtgivende og reparerende produkter. Her er vores bud på, hvordan du giver den solskadede ansigtshud de optimale betingelser for at komme sig:

  • Brug en fugtgivende spray, fx. denne Toner Spray der udover at tilføre fugt virker kølende hvis den opbevares i køleskabet
  • Påfør efterfølgende en beroligende creme / gel / lotion / serum. Fx. dette Calming Treatment som er en beroligende og reparerende behandling
  • Afslut evt. med en fed creme til at holde på fugten. Det kunne fx. være denne All-Around Balm

Vi håber I klemmer en masse sol ud af de sidste sommerdage!

Klem fra Rikke & Ida