Hos Ulala.dk tjekker vi alle ingredienslister grundigt og går i en stor bue uden om produkter med mikroplastik. Men hvad er mikroplastik, hvilken skade gør det egentlig og hvor kommer det fra?
Mikroplastik kalder man alle plastikstykker der er mindre end 5 mm, men det meste mikroplastik er meget mindre, det er som regel så småt at man ikke kan se det.
Mikroplastik kommer fra mange forskellige steder. I kosmetiske produkter ser man det tit som skrubbemiddel i ansigts- og bodyscrubs, men vi har også fundet det i produkter som fyldstof, fx. i mascara og foundation. Ifølge 5 Gyres, der arbejder for at stoppe plastikforurening, kan en enkelt tube ansigtsscrub indeholde mere end 330.000 stykker mikroplastik. Miljøstyrelsen udgav i 2018 en rapport hvor det fremgår, at det dog kun er en lille del af mikroplastikken, som ret faktisk ender i havene. Rensningsanlægene fanger heldigvis 98-99%, men det betyder stadig, at 1-2 % ender i havene. I 5 Gyres eksempel med 330.000 stk mikroplastik i en ansigtsscrub, ville det betyde, at 3.300 – 6.600 stykker mikroplastik ender i vores vandløb.
I Nordsøen og Storebælt har man da også fundet mikroplastik i sild, rejer, sæler, torsk, hvilling og muslinger. Mikroplastik i fisk, er en af måderne hvorpå mikroplastikken ender hos os mennesker. Men derudover, er det rapporteret, at mikroplastik er fundet mange andre steder end i havet, det er fundet i honning, øl, sukker og drikkevand og man kan finde det som små partikler i luften. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at tidsskriftet Environmental Science and Technology kan fortælle, at et menneske i gennemsnit spiser 50.000 stykker mikroplastik om året. Miljøstyrelsen skriver dog på deres hjemmeside, at der ikke umiddelbart er grund til at tro, at mikroplastik “udgør et sundhedsproblem” (pyha), men også at de sundhedsmæssige effekter hos mennesker og dyr ikke er særlig grundigt undersøgt.
Det er svært helt at undgå mikroplastik, hvis du vil kigge efter det på indgredienslister skal du kigge efter stofferne:
Polyethylen (PE), Polyethylentereftalat (PET), Polypropylen (PP), Polymethylmethacrylat (PMMA), Polytetrafluorethylen (PTFE) og Polyamid (PA).
Stoffer findes både i flydende og fast form, og når de er flydende er det ikke mikroplastik, men det kan ikke læses af ingredienslisten hvilken type der er brugt.
Når et firma tilsætter mikroplastik til et produkt, så det kan ses på ingredienslisterne kalder man det for primær mikroplast. Ifølge Miljøstyrelsen, udgør primær mikroplast kun 1% af det mikroplast der ender i havene. De sidste 99% kommer fra slid af store plastikstykker. Dæk er den helt store synder, men maling, skosåler, tøjvask, svampe og klude udleder også mikroplastik.
Hvis du vil forsøge at undgå mikroplastik kan sørge for, at købe tøj af naturmaterialer som fx. bomuld, uld, hør og silke, da nogle syntetiske materialer indeholder plastik (polyester, nylon og acryl indeholder plastik.) Du kan sørge for at vælge produkter, der er mærket med Svanemærket eller EU-blomsten, du kan tjekke dine produkter med app’en “beat the microbeat” og du kan købe dine produkter hos os her på Ulala.dk 🙂
Hvis du vil gøre mere kan du læse Grøn forskels “10 tips til at reducere dit forbrug af plastik”. Og hvis du vil læse mere kan du besøge Beat the Microbeat, Miljøstyrelsen, Tænk & Plastic change .
Klem fra Rikke & Ida.